2024
Værket er et maleri, eller faktisk er det et maleri som blev til en skulptur
Det startede med at være en forside og en bagside
Forsiden bevægede sig om på bagsiden, derfor blev bagsiden også til en side
Nu er det et dobbeltsidet maleri, der ikke ved hvad der er for, og hvad der er bag
Et maleri i en klumpet form, der kan ses fra alle fire sider
2024
Duoudstilling af Iben West og Anders Gammelgaard Nielsen
Værket diskuterer, hvorvidt det overhovedet er muligt at opløse den stærke nationalsymbolik, som knytter sig til flag. Kan tegnet fjernes og åbne for sansningen af materien?
I sin tanke perspektiverer projektet verdens verserende konfliktzoner, hvor nationalisme og ideologi ofte graver grøfter for det naturlige møde mellem mennesker.
Udgangspunktet er 200 flag (signal- og nationalflag) fra Fornæs Ship Recycling i Grenå, som systematisk dissekeres, sorteres og genopstår, som en række værker, der alle relaterer sig til hinanden.
Hovedideen er at komme bagom symbolerne og undersøge de kunstneriske potentialer, som findes i selve flagmaterialet. Fordi flagenes symbolske udtryk er så dominerende, dissekeres de med en metodisk ensartethed, der fjerner symbolikken og efterlader det vævede og indfarvede tekstil. Fra dette rensede nulpunkt genopstår flagene, som værker, der finder deres eget udtryk gennem en kunstnerisk bearbejdning. I denne proces arbejdes med flagenes mere subtile detaljer, som udfoldes i værkerne.
Kan symbolerne overhovedet fjernes, og hvori består flagenes flaglighed? Dette er hovedspørgsmål som projektet kredser omkring.
Alt materialet fra flagene genanvendes og får værkerne til at mødes som en helhed. Samtidig går de i dialog med rummet og har derfor en udpræget installatorisk karakter.
……….
Generelt for vores fælles værker er et stort materielt fokus og arbejdet med materialernes iboende egenskaber. Processen er en nysgerrig og undersøgende tilgang, hvor materiale, håndværksmæssig procedure og rummet til sammen, er med til at skabe nye betydninger.
Med værkerne introduceres troen på håndens arbejde samt omgangen med det fysiske som kanaler for at tilgå eksistentielle spørgsmål.
Det er løbende intentionen at udføre større fælles værker med baggrund i en overordnet idé om: ét værk / ét rum og som minimum at værket forholder sig ret specifikt til et sted.
……….
Værket er solgt til Statens Kunstfond og kan lånes via Voreskunst.dk
2024
Gruppeudstilling / SOJA
KH7 Artspace, Aarhus
Udstillingen, SOJA på KH7 Artspace på Aarhus Havn er med deltagelse af 22 kunstnere, som på tværs af generationer giver deres perspektiv på det vidtfavnende emne, soja og vores havnemiljøer.
De to kunstnerdrevne udstillingssteder, LOKALE i København og KH7 ARTSPACE i Aarhus har indgået et nyt, spændende samarbejde. I den forbindelse har de inviteret Heidi Hove i samarbejde med Ulla Eriksen fra LOKALE til at kuratere en udstilling på KH7.
Udstillingen, SOJA, tager afsæt i KH7s nære omgivelser, såsom dets beliggenhed i Sojahuset og i et havneområde, hvor foderstofindustri igennem tiden har spillet en central rolle som i de fleste danske havnebyer.
Udstillingskonceptet er udformet således, at hver kunstner får en sæk sojabønner at udstille på/med/i med reference til bygningens historie som Sojahuset. De udstillende kunstnere kan frit vælge, hvordan de ønsker at omgå soja-sækken; konceptuelt, skulpturelt eller performativt. Man kan eks. bruge sojaen som et skulpturelt byggemateriale. Man kan arbejde performativt med sojaen som en madvare eller musikinstrument. Eller bruge sækken som et podie for et værk, hvorefter sojasækken atter vil få mulighed for at indgå i cirkulationen efter anvendelse.
De deltagende kunstnere er: Jette Gejl Kristensen, Kim Grønborg, Birgit Bjerre, Søren Sejr, Tanja Kruse, Maya Wibling, Bodil Sohn, Iben West, Jonas Stampe, Jesper Aabille, Ulla Hvejsel, Jette Ellgaard, Ulla Eriksen, Mette Gitz-Johansen, Camilla Nørgård, Cai Ulrich von Platen, Peter Rørbæk, Anders Benmouyal, Åse Eg, Louise Sparre, Lars Worm og Heidi Hove.
Foderstofvirksomheder hører tit til i havnemiljøer, og Aarhus Havn er ikke en undtagelse. Tonsvis af soja og andre foderstoffer fragtes rundt i verdenen med klimaaftryk til følge. Soja er yderst proteinholdigt og bruges dels til olie og dels til dyrefoder. Kun en lille andel af soja bruges direkte til mennesker. I udstillingsrummet lines sækkene op, mens overskydende sække forbliver på en EUR-palle for derved forstærke det transportaspektet.
Med denne udstilling ønsker vi at kigge undersøgende og nysgerrigt på sojaen og dets egenskaber og muligheder, men også på samfundsaktuelle problematikker såsom produktion, fødekæder, dyrehold, klima, transport og import. Vi ønsker at åbne op for nye blikke på vores nære omgivelser, de ting vi omgås og den historie vi bygger på for derved at stille spørgsmål til hvordan disse tiltag påvirker vores fælles fremtid.
2023
Katrine Borup og Iben West præsenterer en stedsspecifik installation ”20 meter ubleget lagenlærred – del II”. Installationen vises i OBJEKT, som er et udstillingsrum for eksperimenterende kunsthåndværk og samtidskunst i en del af Mariko Wadas keramikstudio.
Katrine Borup og Iben West undersøger i fællesskab, hvordan de med 20 meter stof kan skabe interessante møder mellem STOF, NATUR og KROP. Installationen tager udgangspunkt i deres undersøgelser, og konstrueres med foto samt lagenlærred som indtager rummet.
I 2019 drog Katrine Borup og Iben West til Norge med 20 meter dobbelt bredt ubleget lagenlærred for at deltage i en uges residence som en del af ‘projectroom-hveem’ med temaet RUM OG STED. Det blev startskuddet til, at de hver for sig arbejdede videre med ubleget lagenlærred, Katrine Borup i udstillingsprojektet ’STOF TIL EFTERTANKE’ og Iben West i ’BLINDE PLETTER’, ’KANVAS’ samt ’ODD SIZE BLOCK PRINT’.
I maj 2023 mødtes de igen til en uges workshop i Gjerrild på Djursland med 20 meter dobbelt bredt ubleget lagenlærred. Denne gang med ambitioner om at udvide undersøgelserne med endnu et element: KROPPEN.
Analyserne af udstillingsrummet og ideerne til forskellige rumlige greb fik betydning for øvelserne i skoven på Djursland, men øvelserne i skoven fik omvendt også betydning for udviklingen af den endelige (stof)installation.
Øvelserne i skoven og den udstillede stofinstallation kan betragtes som en art tektonisk undersøgelse, idet Iben og Katrine har arbejdet formelt med sammenføjningen af STOF, NATUR og KROP. De har undersøgt grundprincipper som træk og tryk, slapt og spændt, det bærende og det bårne, når de for eksempel har hængt sig selv op i stoffet, mast sig selv og stoffet mod træstammer, trukket stoffet igennem skovbunden og bundet sig selv fast til træer. Men de har også været optaget af de stemningsladede fortællinger, der uvægerligt opstår, når STOF, NATUR og KROP bringes i samspil.
Bag stofinstallationen ligger den simple ide at hejse 20 meter ubleget lagenlærred op fra jorden på en enkel (uden værktøj) og formelt interessant måde. Hermed udnyttes udstillingsrummets højde og muligheden for at se stoffet fra flere positioner på grund af rummets indskudte etagedæk. Stofinstallationen er resultatet af et samspil mellem KROP, NATURpinde, STOF og udstillingsRUM over tid, og tilblivelsesprocessen er direkte aflæselig i det udstillede stofværk, selvom processen er afsluttet, og kroppen ikke længere er til stede. På subtil vis er der et performativt element over det ellers stillestående stofværk, som også inviterer beskueren til at gå i dialog med værket kropsligt ved at flytte sig mellem udstillingsrummets to etager.
Iben og Katrines stedsspecifikke installation leger med den serie keramiske objekter, Mariko Wada har lavet i de senere år, hvor forskellige velkendte former synes at være gemt under et stykke klæde. Værkerne står på åbne hylder i værkstedet, som er i direkte forbindelse med udstillingsrummet.
2023
Kunstnersammenslutningen Guirlanden udstiller i “INGERB”…
jeg bidrager med værket “to pinde”
2023
Udsmykning på Aarhus Universitetshospitals Kræftafdelings 14 kemoterapistuer
Udsmykningen LOOK UP inviterer beskueren til at gå på opdagelse med øjnene i de nære omgivelser.
På kemoterapistuerne har jeg fotograferet detaljer og udsnit af udstyr, som måske umiddelbart forkastes som maskinelle og kedelige.
Men er man villig til, et øjeblik, at tilsidesætte sin forforståelse af funktion og sammenhæng, vil man opleve, at man er omgivet af flotte mønstre, fine farver, finurlige vinkler og sære former, som alle rummer potentielle fortællinger og æstetisk værdi. For at forstærke og pege på disse værdier, er de fotografiske detaljer bearbejdet ved at manipulere farver, beskæringer og størrelser. Indimellem cirklerne af fotografiske detaljer, gemmer sig motiver ude fra en anden og måske mere drømmende verden.
Materiale: print på Photo Tex
2023
TROPER FRA VERDENS ENDE
Udstilling af Iben West, Bodil Sohn, Tanja Nellemann Kruse og Kamilla Jørgensen
KH7artspace, Aarhus
16. januar – 4. marts 2023
På udstillingen Troper fra verdens ende har fire billedkunstnere været på en fælles rejse til syv forskellige destinationer i Danmark, der alle har stednavnet “Verdens Ende”. Stederne er en bænk ved Limfjorden, et moseområde ved Gudenåen, en markørgrav fra 2. verdenskrig ved Vejle, en kommunal havn ved Sønderborg, en pynt ud i Furesøen, en samling forblæste klipper på Christiansø og en kolonihavevej i udkanten af Hillerød.
På disse lokationer har kunstnerne indsamlet materiale til værker, der på forskellig vis undersøger og fantaserer over én af verdenshistoriens største gåder: Hvad er verdens ende? Og hvor findes den?
Værkerne består af fotografi, installation, tekst, tekstil og en rejseguide til verdens ende. Bogen har bidrag af Peter Adolphsen, Thierry Geoffroy, Lise Haurum, Frederik Wahlström, Mia Helmer, Åse Eg, Christian Vind, Ulla Hvejsel, Trine Rytter Andersen, Jokum Rohde m.fl.
Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond, Aarhus Kommunes Kulturudviklingspulje og Grosserer L.F. Foghts Fond.
2023
TROPER FRA VERDENS ENDE
Vandrehallen Kunsthal, Hillerød
16. januar – 4. marts 2023
Udstilling af Iben West, Bodil Sohn, Tanja Nellemann Kruse og Kamilla Jørgensen
På udstillingen Troper fra verdens ende har fire billedkunstnere været på en fælles rejse til syv forskellige destinationer i Danmark, der alle har stednavnet “Verdens Ende”. Stederne er en bænk ved Limfjorden, et moseområde ved Gudenåen, en markørgrav fra 2. verdenskrig ved Vejle, en kommunal havn ved Sønderborg, en pynt ud i Furesøen, en samling forblæste klipper på Christiansø og en kolonihavevej i udkanten af Hillerød.
På disse lokationer har kunstnerne indsamlet materiale til værker, der på forskellig vis undersøger og fantaserer over én af verdenshistoriens største gåder: Hvad er verdens ende? Og hvor findes den?
Værkerne består af fotografi, installation, tekst, tekstil og en rejseguide til verdens ende. Bogen har bidrag af Peter Adolphsen, Thierry Geoffroy, Lise Haurum, Frederik Wahlström, Mia Helmer, Åse Eg, Christian Vind, Ulla Hvejsel, Trine Rytter Andersen, Jokum Rohde m.fl.
Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond, Aarhus Kommunes Kulturudviklingspulje og Grosserer L.F. Foghts Fond.
2022
Noticebord, England
I samarbejde med Anders Gammelgaard Nielsen
We had a great collection of flags in our house. Living with these flags has made us aware of the strong sense of nationality that these flags represent. No matter what we do with the flags they are heavily loaded with connotations of nationality and territory.
Among the collection we have made a selection of just two flags. The Danish flag Dannebrog that dates back to 1219 and the English flag Saint George’s Cross dating back to the 1270s. Originating from almost the same time in the history, the Middle Ages and the time of the crusades, having the same colours, red and white and even sharing the Christian Cross they are very alike and yet so different. Distinguished by history, tradition, land, language, nationality they evoke different feelings, memory and a strong sense of cultural identity.
However, set in a contemporary context the two flags immediately instigate a sense of antagonism and the existence of borders. Would it be possible to erase the borders and leave a sense of unification by the simple act of folding the two flags together and let their colours and pattern intertwine or would it be an act of confrontation or even provocation? What is the symbolic power of flags? Can this be measured by the act of folding.
2022
LOKALE, Griffenfeldsgade 27, 2200 Kbh. N
i samarbejde med Anders Gammelgaard Nielsen
Vi har haft den liggende længe; en trykklods med et stjerneformet mønster. Faktisk har vi flere, Iben har haft dem med hjem fra en tur til Indien. Nu ligger de i vindueskarmen og samler støv, men rummer samtidig et uforløst et potentiale. De kan noget mere og vi skal bare finde ud af hvad.
I Udaipur eksisterer en stolt tradition for at trykke farverige mønstre på tekstiler. Trykklodserne udskæres af særligt dygtige håndværkere og mønstrene kan variere meget, så længe de holder sig indenfor traditionen. Selve trykningen foregår ved at klodsen dyppes i tryksværten og efterfølgende presses mod tekstilet. Efter en lang serie gentagelser opstår efterhånden et færdig mønstret stykke stof. Processen kan gentages, hvorved flere lag af mønstre kan appliceres tekstilet. Det er meget farverigt og meget indisk.
Teknikken er gammel, vi kender den også i Danmark. Ikke blot har den været anvendt til tekstiler men også til mønstret tapet. Vi genfinder den i børnehavens kartoffeltryk. Udskæringen af kartoflen, påføringen af sværten, trykningen og det efterfølgende aftryk er en magisk proces. Det håndværk, håndens værk, det vi ser er det der sker. Den tektoniske integritet er fuldstændig. Klodsen og mønstret er to sider af samme sag. Uden klods intet mønster og vise versa.
Skal man være helt nøgtern er der faktisk tale om manufaktur; en blandingsform mellem håndværk og industriproduktion. Gentagelsen af trykningen med samme mønstrede motiv peger mod industriproduktets serielle gengivelse. Håndens imperfektion i placeringen af klodsen mod tekstilet, vidner derimod om håndværkets vibrerende og livgivende udtryk.
Tilbage til klodsen i vindueskarmen, hvad vil den, hvad kan den? Vi kan skalere den op, gøre den større.
Vi udskærer en kæmpe trykklods i egetræ. Af eksperimentet er der flere følgevirkninger. Ikke blot indebærer skaleringen en kolossal vægtforøgelse, vægten vokser i tredje potens i forhold til klodsens udstrækning, men håndtaget er også forandret. Det er ikke længere et håndtag i den forstand at det forholder sig til håndens størrelse. Brugen er er gået tabt og erstattet af en abstrakt form, et billede af et håndtag. Vægtforøgelsen og håndtaget der nu ikke længere er et håndtag i en brugsmæssig forstand gør den opskalerede trykklods ubrugelig som trykklods. Nu er den blot et billede af noget som var engang. Vi kan ikke løfte den og gennemføre serielle trykninger på tekstilet.
Hvad kan vi så? Hvis bjerget ikke vil komme til Muhammed, må Muhammed komme til bjerget. Kan tekstilet trykke på klodsen? Vi gennemfører det andet eksperiment og sværter trykklodsen til med sort tryksværte. Efterfølgende pakker vi trykklodsen ind i sværte. Vi gør det ikke bare lige og helt tilfældigt, men følger en systematik. Som ved en gaveindpakning folder vi én side af gangen omkring klodsen og til sidst er den pakket ind. Ved den efterfølgende udpakning ses de sværtede konturer af klodsen på tekstilet. Det hele minder om den klassiske dobbeltretvinklede arkitekturtegning med plantegningen i midten og facadeopstalterne udfoldet i alle fire verdenshjørner. Klodsen i midten udgør den fysiske bygning som er indpakket i sin egen tegning. Samtidig udgør det trykte tekstil klodsens manual. Den abstrakte beskrivelse af den fysisk konkrete figur.
Gennem opskaleringen i eksperiment ét, mistede trykklodsen sin brugsmæssige betydning og blev en form med billedmæssige referencer til sin oprindelse. I eksperiment to opnåede klodsen gennem trykprocessen en nær relation til lærredet. Klods og lærred blev en helhed med en stærk tektonisk integritet. I eksperiment tre undersøges lærredet som et billede. Hvad er betydningen af det sværtede aftryk på lærredet? Skal vi forstå det som et billede, der på traditionel vis kan hænges på væggen eller er det blot klodsens ”indpakningspapir” der efterlades på gulvet. Hvor vil det være, på væg eller gulv? Idet vi vælger at spænde lærredet op på blindramme, efterlader det stærke konnotationer til billedet og peger i retning af at blive væghængt. Her mister det imidlertid sin direkte relation til klodsen og trykprocessen. Vi efterlader det opspændte lærred liggende og lade trykklodsen tynge det mod gulvet.
2022
A Collaboration with Anders Gammelgaard Nielsen
At MOCA – Museum of Classical Archaeology, Cambridge
A collection of contemporary containers found in Greece, Denmark and England, installed and assembled in a wooden structure. Echoes of their ancestors printed on thin silk sways gently alongside. Overlooked and neglected these every day utensils seeks love and affection in their own time. The structure raises from the podium and replaces for a moment Apollo Belvedere who has retreated to Victoria & Albert. While on a walkabout contemporary container will challenge his beauty.
2022
Udstillingen MASKINERIET
Guirlanden på Industrimuseet i Horsens
En gammel trævæv er snøret og vævet sammen til en ny skulpturel konstruktion. Væven bærer spor efter at have været brugt og har i sig selv som materiale, en iboende fortælling.
Væven, som tidligere har udgjort det redskab der har frembragt tekstilet, bliver indhentet af sin egen proces; væven væver sig så at sige ind i sig selv.
3,5 x 3,5 x 2,0 m. materiale: dele fra en gammel væv og trendsnor
2021
“Blødt manifest” er mit bidrag til udgivelsen “fuglemanifester” i ARK nr. 131
det er 270 monoprint på genbrugsstof 20×25 cm
Fuglemanifester er et billedkunstnerisk samarbejdsprojekt og en tværgående undersøgelse af sprog, tegn, billede og betydning, som præsenteres i udgivelse og udstilling.
følgebrev ARK 131 [2021:2]
Fuglemanifester
ARK er en papirbåd, og ligesom i Bibelens Ark sender vi fra tid til anden en fugl ud i verden, for at se om syndfloden er ved at være ovre. Dette nummer af ARK rummer fem ’fuglemanifester’, altså skrifter der giver fuglene stemmer. Nummeret er det konkrete produkt af et flerårigt samarbejde mellem de fem danske kunstnere Lise Haurum, Kamilla Jørgensen, Tanja Nellemann Kruse, Bodil Sohn og Iben West. Samme gruppe kunstnere udgav i 2019 bogen FUGL på ARKs søsterforlag Arkhest sammen med Gitte Broeng og Åse Eg Jørgensen.
Et manifest betegner jo normalt fx en kunstbevægelses stærkt formulerede programskrift, og er altså en genre, hvor der så at sige ’tales med knyttet næve’ (ordet er afledt fra det latinske manus, hånd). Fuglene har ikke hænder til at gribe om pennen, og selv når de taler med det største eftertryk, lyder det som musik i vores ører. Hvordan giver man stemme og udtryk til sådan en undvigende, flaksende, måske endda uddøende form? Det er de fem bidrag bud på.
Nummeret er trykt i et oplag på kun 270 eksemplarer, rummer flere håndtrykte og -syede bidrag og endda et enkelt originaltryk, hvor hver eneste abonnent modtager et individuelt tryk, forskelligt fra alle de øvrige.
I forbindelse med udgivelsen af dette nummer af ARK præsenteres
værkerne på udstillingen Fuglemanifest på udstillingsstedet:
KH7 smallspace
Sydhavnsgade 7, 1
8000 Aarhus C
2021
KH7artspace
i samarbejde med Anders Gammelgaard Nielsen
Udstillingen er den første i en række med det overordnede greb: ét rum og ét værk
I den første udstilling undersøges forholdet mellem ramme og lærred.
Det traditionelle malerlærred dekonstrueres og sammensættes på en ny måde.
En kæmpe trækonstruktion møder et kæmpe kanvas.
Værket er en installation, der i rummet skaber en glidning mellem fænomenerne billede, objekt og væg.
Lærredets farve og struktur er opstået gennem en langvarig planteindfarvnings-proces.
Aftegningen beskriver sin egen tilblivelse.
2021
Udsmykning til Lystrup skole, bestilt af Aarhus Kommune
“okkerekko” tager udgangspunkt i skolens røde teglvægge og er tænkt som et værk, der spiller sammen med stedet, og er med til at pege på byggeriets kvalitet.
Hensigten har været at samle værk og rum til en helhed der understreger farven, stofligheden og kvaliteten i byggeriet.
Det er udført som en kollage i bemalet træ – et relief.
Hvert træstykke har sin egen farvetone og danner sat sammen, flader med farvespil, tone i tone.
Der er brugt jernholdige jord/okker-farver, som rummer nogle af de samme toner som også er i murstenene. De røde toner spænder fra brændte til mere klare røde, og formørkede og mere lysende udgaver.
Værket er i tre dele, og skal ses som en samlet abstrakt komposition.
2020
Charlotte Fogh Gallery
i samarbejde med Else Ploug Isaksen
fold buk rul tryk tager udgangspunkt i en fælles idé og et fælles grundmateriale, men med individuelle værker, som i udstillingen samles til en totalinstallation. Værkerne på udstillingen er produceret på et arbejdsophold på Statens værksteder for kunst, og materialerne, de håndværksmæssige omstændigheder og gentagende arbejdsprocesser på det grafiske værksted med trykpresser, ruller, sværte og trykplader, er essentielt for udstillingen.
Det er tekstilcollager, hvor på stoffet har været kørt igennem trykpressen og mindre fotogravuretryk på stof – med motiver af stof.
2019
En uges recidency hos Beate Juell med temaet RUM og STED (projectroom-hveem.com/art-residence-2019). 20 meter dobbeltbredt ubleget lagenlærred mødte stedet….jeg samarbejdede med Katrine Borup (katrineborup.dk)
2019
Udstillingen, Spatial Projections, Aarhus
i samarbejde med Anders Gammelgaard Nielsen
Værket 15,8º er en tilnærmet kopi af en søjle i udstillingsrummet KH7artspace. søjlen er drejet, og placeret ude af grit. Det er ikke umiddelbart et værk der gør opmærksom på sig selv, ved at skille sig ud, men snarere falder den “i et med tapetet”. Den sære gentagelse og lille forskydning mærkes som en kropslig fornemmelse af rummets destabiliserede strukturelle logik.
2018
Picnic” er en stedsspecifik installation, der består af vægmaleri, fotografi og ord.
i samarbejde med Birgitte Munk
Vi har hver udvalgt ét billede blandt bunkerne i deres private fotoarkiver.
Det er nogenlunde den sammen situation – familie på picnic – en helt almindelig begivenhed.
Mette Henriksen er kommet med ordene, der fungerer som den fremmedes stemme ind i værket.
En aften i udstillingsperioden inviterede vi på udflugt til galleriet og en snak om erindring,
billedstrøm, valg og fravalg.
Du siger, du ikke kan gå mere, du orker det ikke, dine ben er trætte, og du forstår ikke, hvorfor vi skal gå og gå og gå, nu er vi endelig kommet herud, og jeg aner ikke, hvordan jeg skal gøre dig glad, jeg siger til dig, at vi har gået en time nu, måske har vi gået halvanden, du vil tilbage til bilen, du gider ikke gå mere, du standser og ser opgivende ud og siger, du ikke vil mere, jeg peger hen ad stien, som går opad, ind mellem træerne, du ryster på hovedet, du vil ikke derind.
Det er mig, der har pakket kurven, det er mig, der ved, hvad der er i, jeg stegte frikadellerne i går og lod dem stå på køl natten over, grøntsagerne har jeg købt på torvet, jeg ville aldrig lade andre pakke kurven, det er mig, der pakker den kurv, jeg pakker altid servicet ind i viskestykker og sørger for rigelige mængder af vand og juice, engang havde vi glemt kniven, jeg havde simpelthen glemt at få den med, så sad vi ude i skoven med alting parat og havde ingen kniv.
Mette Østgaard Henriksen
2017
Udsmykning til Hammel Neurocenter.
11 x 2,5 m væg, to malede flader, en i højglans og en helmat, 4 meter neonrør i 2 nuancer.
og en væg med 19 billeder med motiver af en form for natur.
print, pind, blad og grå væg – Varierende størrelser.
Arbejdet er udført i tæt dialog med stedets personale.
INSTALLATION AF BIT/ Iben West og Birgitte Munk
Spanien19C, Aarhus
2015
Går man ind ad den smalle åbning til udstillingsstedet Spanien19C møder man øjeblikkeligt rummets karakteristiske røde karisma og et markant fravær af hvidt.
De røde murstensvægge og de øvrige indbyggede artefakter på vægge og loft stammer fra en forsvunden kommunal praksis.
Rumlig konklusion består af en installation og et lydværk, der aktivt inddrager rummets stedsspecifikke kvaliteter – skabt af og med mursten.
Med værket vil vi gerne invitere beskueren til at gå på opdagelse i et lydligt og visuelt rum.
Installation:
BIT/ Birgitte Munk og Iben West
Lydværk “Sten i fald”:
Kolonihaven Unikum, Anders Ørbæk og Christian Windfeld
Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond, Aarhus Kommune og Tækker Group
2014/ Akutmodtagelse / Hjørring Sygehus /
i samarbejde med Tine Werner
Udsmykningen består af 20 vægge, fuldtapetserede med print, der fordeler sig i et sammenhængende forløb på gangarealer og venteområder.
Intentionen har været at tilføre stedet en blødhed og ro i kontrast til det sterile og maskinelle miljø og de alvorligt syge patienter. I Motiverne zoomer vi ind på overfladen af nogle af hverdagens genstande, som på en gang øger opmærksomheden på sig selv og samtidig får en anden taktil karakter.
2011
Demorummet, Galleri Image
Videoen “To ristede” handler om to kvinder der udfører en meget dagligdags handling. De sidder og spiser. Distræte og åndsfraværende er de optaget af hvert deres forehavende. De sidder sammen og dog er de alligevel alene i denne sociale sammenhæng. Værket kommer til at handle om både ensomhed i sociale sammenhænge, og om det potentielt pinlige og latterlige i ellers ganske naturlige handlinger.
