2024
Værket er et maleri, eller faktisk er det et maleri som blev til en skulptur
Det startede med at være en forside og en bagside
Forsiden bevægede sig om på bagsiden, derfor blev bagsiden også til en side
Nu er det et dobbeltsidet maleri, der ikke ved hvad der er for, og hvad der er bag
Et maleri i en klumpet form, der kan ses fra alle fire sider
2024
Duoudstilling af Iben West og Anders Gammelgaard Nielsen
Værket diskuterer, hvorvidt det overhovedet er muligt at opløse den stærke nationalsymbolik, som knytter sig til flag. Kan tegnet fjernes og åbne for sansningen af materien?
I sin tanke perspektiverer projektet verdens verserende konfliktzoner, hvor nationalisme og ideologi ofte graver grøfter for det naturlige møde mellem mennesker.
Udgangspunktet er 200 flag (signal- og nationalflag) fra Fornæs Ship Recycling i Grenå, som systematisk dissekeres, sorteres og genopstår, som en række værker, der alle relaterer sig til hinanden.
Hovedideen er at komme bagom symbolerne og undersøge de kunstneriske potentialer, som findes i selve flagmaterialet. Fordi flagenes symbolske udtryk er så dominerende, dissekeres de med en metodisk ensartethed, der fjerner symbolikken og efterlader det vævede og indfarvede tekstil. Fra dette rensede nulpunkt genopstår flagene, som værker, der finder deres eget udtryk gennem en kunstnerisk bearbejdning. I denne proces arbejdes med flagenes mere subtile detaljer, som udfoldes i værkerne.
Kan symbolerne overhovedet fjernes, og hvori består flagenes flaglighed? Dette er hovedspørgsmål som projektet kredser omkring.
Alt materialet fra flagene genanvendes og får værkerne til at mødes som en helhed. Samtidig går de i dialog med rummet og har derfor en udpræget installatorisk karakter.
……….
Generelt for vores fælles værker er et stort materielt fokus og arbejdet med materialernes iboende egenskaber. Processen er en nysgerrig og undersøgende tilgang, hvor materiale, håndværksmæssig procedure og rummet til sammen, er med til at skabe nye betydninger.
Med værkerne introduceres troen på håndens arbejde samt omgangen med det fysiske som kanaler for at tilgå eksistentielle spørgsmål.
Det er løbende intentionen at udføre større fælles værker med baggrund i en overordnet idé om: ét værk / ét rum og som minimum at værket forholder sig ret specifikt til et sted.
……….
Værket er solgt til Statens Kunstfond og kan lånes via Voreskunst.dk
2024
Gruppeudstilling / SOJA
KH7 Artspace, Aarhus
Udstillingen, SOJA på KH7 Artspace på Aarhus Havn er med deltagelse af 22 kunstnere, som på tværs af generationer giver deres perspektiv på det vidtfavnende emne, soja og vores havnemiljøer.
De to kunstnerdrevne udstillingssteder, LOKALE i København og KH7 ARTSPACE i Aarhus har indgået et nyt, spændende samarbejde. I den forbindelse har de inviteret Heidi Hove i samarbejde med Ulla Eriksen fra LOKALE til at kuratere en udstilling på KH7.
Udstillingen, SOJA, tager afsæt i KH7s nære omgivelser, såsom dets beliggenhed i Sojahuset og i et havneområde, hvor foderstofindustri igennem tiden har spillet en central rolle som i de fleste danske havnebyer.
Udstillingskonceptet er udformet således, at hver kunstner får en sæk sojabønner at udstille på/med/i med reference til bygningens historie som Sojahuset. De udstillende kunstnere kan frit vælge, hvordan de ønsker at omgå soja-sækken; konceptuelt, skulpturelt eller performativt. Man kan eks. bruge sojaen som et skulpturelt byggemateriale. Man kan arbejde performativt med sojaen som en madvare eller musikinstrument. Eller bruge sækken som et podie for et værk, hvorefter sojasækken atter vil få mulighed for at indgå i cirkulationen efter anvendelse.
De deltagende kunstnere er: Jette Gejl Kristensen, Kim Grønborg, Birgit Bjerre, Søren Sejr, Tanja Kruse, Maya Wibling, Bodil Sohn, Iben West, Jonas Stampe, Jesper Aabille, Ulla Hvejsel, Jette Ellgaard, Ulla Eriksen, Mette Gitz-Johansen, Camilla Nørgård, Cai Ulrich von Platen, Peter Rørbæk, Anders Benmouyal, Åse Eg, Louise Sparre, Lars Worm og Heidi Hove.
Foderstofvirksomheder hører tit til i havnemiljøer, og Aarhus Havn er ikke en undtagelse. Tonsvis af soja og andre foderstoffer fragtes rundt i verdenen med klimaaftryk til følge. Soja er yderst proteinholdigt og bruges dels til olie og dels til dyrefoder. Kun en lille andel af soja bruges direkte til mennesker. I udstillingsrummet lines sækkene op, mens overskydende sække forbliver på en EUR-palle for derved forstærke det transportaspektet.
Med denne udstilling ønsker vi at kigge undersøgende og nysgerrigt på sojaen og dets egenskaber og muligheder, men også på samfundsaktuelle problematikker såsom produktion, fødekæder, dyrehold, klima, transport og import. Vi ønsker at åbne op for nye blikke på vores nære omgivelser, de ting vi omgås og den historie vi bygger på for derved at stille spørgsmål til hvordan disse tiltag påvirker vores fælles fremtid.
2023
Katrine Borup og Iben West præsenterer en stedsspecifik installation ”20 meter ubleget lagenlærred – del II”. Installationen vises i OBJEKT, som er et udstillingsrum for eksperimenterende kunsthåndværk og samtidskunst i en del af Mariko Wadas keramikstudio.
Katrine Borup og Iben West undersøger i fællesskab, hvordan de med 20 meter stof kan skabe interessante møder mellem STOF, NATUR og KROP. Installationen tager udgangspunkt i deres undersøgelser, og konstrueres med foto samt lagenlærred som indtager rummet.
I 2019 drog Katrine Borup og Iben West til Norge med 20 meter dobbelt bredt ubleget lagenlærred for at deltage i en uges residence som en del af ‘projectroom-hveem’ med temaet RUM OG STED. Det blev startskuddet til, at de hver for sig arbejdede videre med ubleget lagenlærred, Katrine Borup i udstillingsprojektet ’STOF TIL EFTERTANKE’ og Iben West i ’BLINDE PLETTER’, ’KANVAS’ samt ’ODD SIZE BLOCK PRINT’.
I maj 2023 mødtes de igen til en uges workshop i Gjerrild på Djursland med 20 meter dobbelt bredt ubleget lagenlærred. Denne gang med ambitioner om at udvide undersøgelserne med endnu et element: KROPPEN.
Analyserne af udstillingsrummet og ideerne til forskellige rumlige greb fik betydning for øvelserne i skoven på Djursland, men øvelserne i skoven fik omvendt også betydning for udviklingen af den endelige (stof)installation.
Øvelserne i skoven og den udstillede stofinstallation kan betragtes som en art tektonisk undersøgelse, idet Iben og Katrine har arbejdet formelt med sammenføjningen af STOF, NATUR og KROP. De har undersøgt grundprincipper som træk og tryk, slapt og spændt, det bærende og det bårne, når de for eksempel har hængt sig selv op i stoffet, mast sig selv og stoffet mod træstammer, trukket stoffet igennem skovbunden og bundet sig selv fast til træer. Men de har også været optaget af de stemningsladede fortællinger, der uvægerligt opstår, når STOF, NATUR og KROP bringes i samspil.
Bag stofinstallationen ligger den simple ide at hejse 20 meter ubleget lagenlærred op fra jorden på en enkel (uden værktøj) og formelt interessant måde. Hermed udnyttes udstillingsrummets højde og muligheden for at se stoffet fra flere positioner på grund af rummets indskudte etagedæk. Stofinstallationen er resultatet af et samspil mellem KROP, NATURpinde, STOF og udstillingsRUM over tid, og tilblivelsesprocessen er direkte aflæselig i det udstillede stofværk, selvom processen er afsluttet, og kroppen ikke længere er til stede. På subtil vis er der et performativt element over det ellers stillestående stofværk, som også inviterer beskueren til at gå i dialog med værket kropsligt ved at flytte sig mellem udstillingsrummets to etager.
Iben og Katrines stedsspecifikke installation leger med den serie keramiske objekter, Mariko Wada har lavet i de senere år, hvor forskellige velkendte former synes at være gemt under et stykke klæde. Værkerne står på åbne hylder i værkstedet, som er i direkte forbindelse med udstillingsrummet.
2023
Kunstnersammenslutningen Guirlanden udstiller i “INGERB”…
jeg bidrager med værket “to pinde”
2023
TROPER FRA VERDENS ENDE
Udstilling af Iben West, Bodil Sohn, Tanja Nellemann Kruse og Kamilla Jørgensen
KH7artspace, Aarhus
16. januar – 4. marts 2023
På udstillingen Troper fra verdens ende har fire billedkunstnere været på en fælles rejse til syv forskellige destinationer i Danmark, der alle har stednavnet “Verdens Ende”. Stederne er en bænk ved Limfjorden, et moseområde ved Gudenåen, en markørgrav fra 2. verdenskrig ved Vejle, en kommunal havn ved Sønderborg, en pynt ud i Furesøen, en samling forblæste klipper på Christiansø og en kolonihavevej i udkanten af Hillerød.
På disse lokationer har kunstnerne indsamlet materiale til værker, der på forskellig vis undersøger og fantaserer over én af verdenshistoriens største gåder: Hvad er verdens ende? Og hvor findes den?
Værkerne består af fotografi, installation, tekst, tekstil og en rejseguide til verdens ende. Bogen har bidrag af Peter Adolphsen, Thierry Geoffroy, Lise Haurum, Frederik Wahlström, Mia Helmer, Åse Eg, Christian Vind, Ulla Hvejsel, Trine Rytter Andersen, Jokum Rohde m.fl.
Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond, Aarhus Kommunes Kulturudviklingspulje og Grosserer L.F. Foghts Fond.
2023
TROPER FRA VERDENS ENDE
Vandrehallen Kunsthal, Hillerød
16. januar – 4. marts 2023
Udstilling af Iben West, Bodil Sohn, Tanja Nellemann Kruse og Kamilla Jørgensen
På udstillingen Troper fra verdens ende har fire billedkunstnere været på en fælles rejse til syv forskellige destinationer i Danmark, der alle har stednavnet “Verdens Ende”. Stederne er en bænk ved Limfjorden, et moseområde ved Gudenåen, en markørgrav fra 2. verdenskrig ved Vejle, en kommunal havn ved Sønderborg, en pynt ud i Furesøen, en samling forblæste klipper på Christiansø og en kolonihavevej i udkanten af Hillerød.
På disse lokationer har kunstnerne indsamlet materiale til værker, der på forskellig vis undersøger og fantaserer over én af verdenshistoriens største gåder: Hvad er verdens ende? Og hvor findes den?
Værkerne består af fotografi, installation, tekst, tekstil og en rejseguide til verdens ende. Bogen har bidrag af Peter Adolphsen, Thierry Geoffroy, Lise Haurum, Frederik Wahlström, Mia Helmer, Åse Eg, Christian Vind, Ulla Hvejsel, Trine Rytter Andersen, Jokum Rohde m.fl.
Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond, Aarhus Kommunes Kulturudviklingspulje og Grosserer L.F. Foghts Fond.
2022
Noticebord, England
I samarbejde med Anders Gammelgaard Nielsen
We had a great collection of flags in our house. Living with these flags has made us aware of the strong sense of nationality that these flags represent. No matter what we do with the flags they are heavily loaded with connotations of nationality and territory.
Among the collection we have made a selection of just two flags. The Danish flag Dannebrog that dates back to 1219 and the English flag Saint George’s Cross dating back to the 1270s. Originating from almost the same time in the history, the Middle Ages and the time of the crusades, having the same colours, red and white and even sharing the Christian Cross they are very alike and yet so different. Distinguished by history, tradition, land, language, nationality they evoke different feelings, memory and a strong sense of cultural identity.
However, set in a contemporary context the two flags immediately instigate a sense of antagonism and the existence of borders. Would it be possible to erase the borders and leave a sense of unification by the simple act of folding the two flags together and let their colours and pattern intertwine or would it be an act of confrontation or even provocation? What is the symbolic power of flags? Can this be measured by the act of folding.
2022
A Collaboration with Anders Gammelgaard Nielsen
At MOCA – Museum of Classical Archaeology, Cambridge
A collection of contemporary containers found in Greece, Denmark and England, installed and assembled in a wooden structure. Echoes of their ancestors printed on thin silk sways gently alongside. Overlooked and neglected these every day utensils seeks love and affection in their own time. The structure raises from the podium and replaces for a moment Apollo Belvedere who has retreated to Victoria & Albert. While on a walkabout contemporary container will challenge his beauty.
2022
Udstillingen MASKINERIET
Guirlanden på Industrimuseet i Horsens
En gammel trævæv er snøret og vævet sammen til en ny skulpturel konstruktion. Væven bærer spor efter at have været brugt og har i sig selv som materiale, en iboende fortælling.
Væven, som tidligere har udgjort det redskab der har frembragt tekstilet, bliver indhentet af sin egen proces; væven væver sig så at sige ind i sig selv.
3,5 x 3,5 x 2,0 m. materiale: dele fra en gammel væv og trendsnor
