2018
Picnic” er en stedsspecifik installation, der består af vægmaleri, fotografi og ord.
i samarbejde med Birgitte Munk
Vi har hver udvalgt ét billede blandt bunkerne i deres private fotoarkiver.
Det er nogenlunde den sammen situation – familie på picnic – en helt almindelig begivenhed.
Mette Henriksen er kommet med ordene, der fungerer som den fremmedes stemme ind i værket.
En aften i udstillingsperioden inviterede vi på udflugt til galleriet og en snak om erindring,
billedstrøm, valg og fravalg.
Du siger, du ikke kan gå mere, du orker det ikke, dine ben er trætte, og du forstår ikke, hvorfor vi skal gå og gå og gå, nu er vi endelig kommet herud, og jeg aner ikke, hvordan jeg skal gøre dig glad, jeg siger til dig, at vi har gået en time nu, måske har vi gået halvanden, du vil tilbage til bilen, du gider ikke gå mere, du standser og ser opgivende ud og siger, du ikke vil mere, jeg peger hen ad stien, som går opad, ind mellem træerne, du ryster på hovedet, du vil ikke derind.
Det er mig, der har pakket kurven, det er mig, der ved, hvad der er i, jeg stegte frikadellerne i går og lod dem stå på køl natten over, grøntsagerne har jeg købt på torvet, jeg ville aldrig lade andre pakke kurven, det er mig, der pakker den kurv, jeg pakker altid servicet ind i viskestykker og sørger for rigelige mængder af vand og juice, engang havde vi glemt kniven, jeg havde simpelthen glemt at få den med, så sad vi ude i skoven med alting parat og havde ingen kniv.
Mette Østgaard Henriksen
