Mellemværender
Udstillingen ’Mellemværender’ sætter fokus på, hvad billeder gør ved hinanden.
Fem billedkunstnere
Cai-Ulrich von Platen
Else Ploug Isaksen
Michael Boelt Fischer
Iben West
Anette Højlund
– arbejder sammen i en uge for at opbygge en fælles billedmontage af eget og fundet billedmateriale.
I udstillingsrummet bygges en lang væg. På væggen foregår billeddialogen. Udstillingen vil fremstå som et rum mellem billede og installation; mellem formelle undersøgelser, materialitet, billeder i alle afskygninger og fortælling. Virkeligheder vil støde sammen og nye fortællinger og associationer vil opstå. Kunstnerne vil opbygge og omforme udstillingen i løbet af perioden, den vil ændre sig som en levende organisme, der først stopper ved ferniseringen. Hvad sker der i processen, og hvordan skaber den fællesmængde, kunstnerne kommer frem til, betydning? Det vil vise sig!
I udstillingsperioden afholdes et seminar og Artist Talk.
Oplæg ved billedkunstner og ph.d. Jan Bäcklund – om den tyske kulturteoretiker og kunsthistoriker, Aby Warburg (1866-1929) og hans arbejde med billedtavler
11. – 27. januar 2018
KH7artspace
Sydhavnsgade 7
Aarhus C